Opsamling af de vigtigste nyheder fra den sidste måned:
________________________________________________________
15-04-2010
Frygten for, at private friskoler fungerer som rugekasser for ekstremisme og radikalisering, får nu Undervisningsministeriet til at gennemføre en særlig kontrol med 25 udvalgte friskoler. “Det er et politisk setup”, siger formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, som finder tilsynet “grotesk”.
Artikel i Politiken den 15. april.
________________________________________________________
07-04-2010
Den 29. marts vedtog Folketinget to lovforslag om henholdsvis krav til antal elever på klassetrin og filialer af internationale skoler. Der var oprindelig tale om ét lovforslag, som er blevet opdelt i to. Ændringerne i friskoleloven betyder:
Krav til elevtal:
Skolen skal pr. 5. september have mindst:
• 9 elever i alt på bh.kl. og 1. - 2. klassetrin
• 6 elever i alt på 3. -4. klassetrin
• 9 elever i alt på 5.-7. klassetrin
• 32 elever i alt på bh.kl. - 7. klassetrin (eksisterende lovgivning, ændres
ikke)
En række skoler fritages fra elevtalskravene, herunder alle skoler med kostafdeling. Hvis kravene til elevtal ikke er opfyldt pr. 5. september, har skolen indtil næste 5. september til at opfylde kravene - dog har skolen to år, hvis skolen i de fem forudgående år har opfyldt kravene.
Filialer af internationale skoler:
Internationale skoler kan fremover åbne en skoleafdeling på en anden adresse end selve skolen. Danmarks Privatskoleforening har tidligere kommenteret lovforslagene i foreningens høringssvar
________________________________________________________
26-04-2010
I forlængelse af de afholdte SFO-temadage kan du se de slides, der blev gennemgået.
Se eksempel på udfyldelse af ansættelsesbrev
På vores hjemmeside er der en uddybning af de regler, der blev gennemgået:
• Ferie
• Barsel
Hvis i har nogle spørgsmål, er I selvfølgelig velkommen til at kontakte sekretariatet.
________________________________________________________
21-04-2010
Vi minder om, at fristen for 1. ansøgningsrunde er den 1. maj.
Se vejledning og ansøgningsskema.
________________________________________________________
19-04-2010
Hvem vil underholde til årsmødet? Vi har en tradition for at starte Danmarks Privatskoleforenings årsmøde med et musik- eller sangindslag, og i år vil vi gerne opfordre skolerne til at indsende forslag.
Send en mail til info@privatskoleforening.dk, hvis I har elever på skolen, som kan bidrage med sang, dans, optrin, musik eller andet spændende. Varighed: 15-20 minutter.
________________________________________________________
12-04-2010
Så er det tiden til fremlæggelse af årsregnskaber for 2009. Vi beder skolerne om at indsende en kopi af årsregnskabet og revisionsprotokollatet for 2009 til Danmarks Privatskoleforening.
________________________________________________________
22-03-2010
Fra den 1. august 2010 ændres friskoleloven. Ændringen handler blandt andet om tilsynet med de frie grundskoler.
Læs mere på skolestyrelsen.dk
________________________________________________________
22-03-2010
Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg har udarbejdet en vejledning om arbejdet med opfølgning på Arbejdspladsvurderinger (APV).
Vejledningen handler blandt andet om:
- Roller i APV-arbejdet
- Lovmæssige krav til en APV
- I gang med en ny APV
- Otte faser i arbejdet med en APV
- Opfølgning på vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø
- Trivselsvurdering
Læs vejledning
________________________________________________________
22-03-2010
Vi gør opmærksom på, ifølge BUPL- overenskomstens aftale om aflønning, sker der en omklassificering af skalatrin 35 for uddannede pædagoger, således det bliver til skalatrin 36, med virkning pr. 1. april 2010.
Skulle der være spørgsmål til det ovenstående, kontaktes Danmarks Privatskoleforening.
________________________________________________________
22-03-2010
Der er kommet nye løntabeller gældende pr. 1. april 2010
Se de nye løntabeller