Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Skoler med 35 og flere ansatte

  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljøorganisation i 2 niveauer bestående af

    1. Et niveau med en eller flere arbejdsmiljøgrupper og
    2. Et niveau med et eller flere arbejdsmiljøudvalg.

    En arbejdsmiljøgruppe består af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant.

    Et arbejdsmiljøudvalg består af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand. Formanden skal kunne handle på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål.

    Virksomheder kan oprette arbejdsmiljøorganisation i mere end 2 niveauer.

    Ved etablering af en arbejdsmiljøgruppe skal der tages stilling til, inden for hvilken del af virksomheden arbejdsmiljøgruppen skal varetage sine opgaver. Virksomhedens arbejdsmiljøgrupper skal tilsammen omfatte alle ansatte i hele virksomheden.

    Hvis arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant ikke er til stede samtidigt, varetager det tilstedeværende medlem arbejdsmiljøgruppens opgaver. Foranstaltninger, der er truffet i den andens fravær, skal hurtigst muligt meddeles denne.

    Er der 1 eller 2 arbejdsmiljøgrupper i virksomheden, består arbejdsmiljøudvalget af arbejdsmiljøgruppens eller arbejdsmiljøgruppernes medlemmer. Er der mere end 2 arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig 2 medlemmer, og arbejdslederne i arbejdsmiljøgrupperne mellem sig 2 medlemmer til arbejdsmiljøudvalget. Formandskabet varetages af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

     

    Årlig arbejdsmiljødrøftelse

    På skolermed arbejdsmiljøorganisation skal arbejdsgiveren hvert år i samarbejde med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne

    1. tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år,
    2. fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller,
    3. vurderer, om det foregående års mål er nået og
    4. fastlægger mål for det kommende års samarbejde.

    Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

     

     

     Rasmus Bondo Vester

    Rasmus Bondo Vester

    Fuldmægtig

    3330 7935

    Send sikker mail til Rasmus. Klik her.


     Erik Juul Hansen

    Erik Juul Hansen

    Chefkonsulent. Gymnasieområdet

    3330 7925

    Send sikker mail til Erik. Klik her.